Nedsat arbejdsevne og fleksjob

Hvis du bliver sygemeldt fra dit arbejde eller A-kassen og dermed lider et indtægtstab, kan du være berettiget til at modtage sygedagpenge. Du kan læse om kravene nedenfor. Det er din arbejdsgiver, der skal ansøge om sygedagpenge. Det skyldes, at du som funktionær har ret til løn under sygdom.

Læs mere om sygdom og fravær

Hvis du bliver syg, mens du modtager dagpenge eller arbejdsmarkedsydelse fra Lederne Spring, så er det første, du skal gøre, at registrere din sygemelding på jobnet.dk. Så får vi automatisk besked om din sygemelding.

Log på jobnet.dkLæs mere om sygdom og dagpenge

Sygedagpenge kan ydes til:

• Lønmodtagere,
• Selvstændige erhvervsdrivende,
• Ledige med ret til arbejdsløshedsunderstøttelse,
• Personer, der har pådraget sig en arbejdsskade, som er omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskader.

Betingelser for at få sygedagpenge
For at opnå retten til sygedagpenge er det blandt andet et krav, at du er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Din ret til sygedagpenge er også betinget af et krav om beskæftigelse. Et af følgende punkter skal derfor være opfyldt:

• Du skal have været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de sidste 26 uger, før du blev syg, og i denne periode have været beskæftiget i mindst 240 timer og ikke være berettiget til sygedagpenge fra arbejdsgiver for perioden.
• Hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville du have været berettiget til dagpenge fra a-kassen eller en ydelse, der træder i stedet for,
• Du skal inden for den sidste måned have afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af minimum 18 måneders varighed
• Du er elev i en lønnet praktik i forbindelse med en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov.
• Du er ansat i et fleksjob.

Så lang tid kan du få sygedagpenge
Du kan som hovedregel modtage sygedagpenge i 22 uger. Det er sygedagpengelovens varighedsbegrænsning. Hvis du herefter ikke kan få forlænget dine sygedagpenge i henhold til den gældende lovgivning, vil du overgå til jobafklaringsforløb og hermed ressourceforløbsydelse. Dette jobafklaringsforløb kan vare fra et år og op til fem år, og ydelsens størrelse svarer til kontanthjælp. Denne ydelse er ikke afhængig af din formue eller din ægtefælles eller samlevers indtægt.

Sygedagpenge refunderet til din arbejdsgiver
Sygedagpengeloven giver en arbejdsgiver mulighed for at få refunderet sine udgifter til sygedagpenge fra første sygedag, hvis arbejdsgiveren har en medarbejder ansat, som har en forøget risiko for sygdom grundet en langvarig eller kronisk sygdom. Det er samtidig en betingelse, at en læge skønner, at medarbejderen vil få et fravær på minimum ti fraværsdage på et år for denne lidelse. Denne ordning betegnes som en § 56-aftale.

Hvis din bopælskommune vurderer, at du er berettiget til denne aftale, skal du indgå den skriftligt med kommunen. Aftalen gælder for to år ad gangen, og det er vigtigt, at du er opmærksom på, at aftalen kun omfatter den lidelse, som er anført på blanketten.

Hvis din sygedagpengeperiode ophører
Det er vores erfaring, at mange mennesker oplever, at kommunen vurderer, at de ikke længere er berettiget til sygedagpenge, når de når varighedsbegrænsningen. I stedet henvises de til at få ressourceforløbsydelse eller søge kontanthjælp.

Men før kommunen kan stoppe udbetalingen af dine sygedagpenge, skal kommunen have undersøgt mulighederne for forlængelse. Herefter træffer kommunen en skriftlig afgørelse. Du har mulighed for at klage over afgørelsen til kommunen. Kommunen skal have din klage senest fire uger efter du har modtaget afgørelsen. Fastholder kommunen deres afgørelse, sender den din klage videre til Ankestyrelsen.

Hvis du skal søge om kontanthjælp, skal du kontakte dit jobcenter. Du skal være opmærksom på, at du ikke kan modtage kontanthjælp, hvis din private formue overstiger 10.000 kr. (20.000 kr., hvis du er gift).

Hvis du har brug for vejledning om lovgivningen for kontanthjælp, er du velkommen til at kontakte vores socialrådgiver.

Ferie og sygedagpenge
Du kan som udgangspunkt ikke afholde din ferie, når du er sygemeldt, men du kan tage ophold i et EU/EØS-land og få dine sygedagpenge med dig. Inden du tager af sted, skal du dog altid have fået godkendelse fra din sagsbehandler i kommunen, da kommunen skal sikre sig, at du ikke forhaler din helbredelse ved for eksempel at aflyse planlagte operationer, behandlinger eller kommende samtaler på kommunen.

Du kan også forhøre dig hos din sagsbehandler om, hvorvidt du kan raskmelde dig til din ferie og herefter sygemelde dig igen efter ferien. Dette skal du altid gøre ved en rejse til lande uden for EU/EØS.

Begge muligheder beror på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Du skal derfor være opmærksom på, at kommunen godt kan vurdere, at de ikke vil genoptage dine sygedagpenge, efter din ferie er slut. Det kan for eksempel skyldes, at kommunen vurderer, at du er tæt på en raskmelding og ikke længere er berettiget til sygedagpenge.

En revalidering har et erhvervsrettet sigte og kan bygges op på flere måder, blandt andet af en virksomhedspraktik, omskoling eller en egentlig uddannelse. Hensigten med en revalidering er, at du efter endt revalidering bliver i stand til at forsørge dig selv og din familie på det ordinære arbejdsmarked.

Læs mere om revalidering på Borger.dk

Sådan gør du
Du kan søge om revalidering hos din kommune, og hvis kommunen vurderer, at du har begrænsninger i din arbejdsevne, kan du få bevilget revalidering. Hvis din kommune afslår din anmodning om revalidering, har du krav på et skriftligt afslag. Denne afgørelse har du derefter mulighed for at klage over. Det sker i praksis ved, at du sender din klage til kommunen, inden fire uger fra du har modtaget det skriftlige afslag. Kommunen vil herefter enten imødegå din klage eller fastholde afgørelsen. Hvis kommunen fastholder afgørelsen, vil den videresende klagen til Ankestyrelsen.

For-revalidering
Indtil det er muligt at fastlægge en egentlig revalideringsplan, vil du være under for-revalidering. Du lever i denne periode af din hidtidige ydelse, som for eksempel kan være sygedagpenge. For-revalideringen er af blandt andet erhvervsmodnende og afklarende karakter, og vil vare, indtil der er et afklaret sigte med revalideringen, så der kan fastlægges en endelig revalideringsplan.

Når for-revalideringen slutter, skal du lave en jobplan, inden du kan påbegynde den egentlige revalidering.

Jobplan for din revalidering
Jobplanen udarbejder du sammen med jobcenteret. Den skal indeholde en beskrivelse af, hvilke elementer revalideringen består af, og hvilken erhvervsmæssig placering du vil få, når revalideringen slutter.

Du skal huske at orientere kommunen, hvis du mener, at jobplanen ikke kan overholdes, eller det er nødvendigt at ændre eller forlænge revalideringsplanen.

Fleksjob er en jobtype, der kan give dig muligheden for at blive på arbejdsmarkedet i et job med mulighed for skånehensyn. Jobbet kan tilrettelægges ud fra dine behov, hvor du blandt andet kan have en fast aftale om nedsat arbejdstid. Der er kommet nye regler om fleksjobordningen. Det er dem, vi henviser til her. Du kan læse mere om fleksjob på Borger.dk. På både Borger.dk og Beskæftigelsesministeriets hjemmeside kan du finde mere viden om reglerne, for dig der blev ansat i fleksjob før 2013.

Find mere information om fleksjob på Borger.dkLæs om fleksjob på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside

Bevilling af fleksjob
Før du kan vurderes som berettiget og blivevisiteret til et fleksjob, skal kommunen have anerkendt, at din arbejdsevne indenfor ethvert erhverv er varigt nedsat med mindst 50 procent.

Kommunen bevilliger fleksjobbet for en periode på fem år ad gangen. Herefter skal kommunen vurdere, om du forsat har ret til et fleksjob. Det vil sige, at kommunen hvert femte år skal vurdere, om du forsat er berettiget. Når du først én gang er godkendt til et fleksjob, så er du forsat berettiget, selvom du i løbet af den femårige periode flytter kommune.

Hvis du er over 40 år, kan du efter det første fleksjob få bevilliget et varigt fleksjob, hvis kommunen vurderer, at du aldrig bliver i stand til at varetage et almindeligt job på ordinære vilkår.

Sådan gør du
Det er din bopælskommune, der er ansvarlig for bevillingen og visitationen til fleksjob. Når du skal ansøge om blive visiteret til fleksjob, skal du derfor kontakte din kommune. Du skal være opmærksom på at, der er forskellige betingelser forbundet med at blive visiteret til fleksjob.

• Du skal være under folkepensionsalderen,
• Du må ikke kunne opnå eller fastholde selvforsørgelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet,
• Du skal have en varig og væsentlig begrænsning i arbejdsevnen, hvad enten den er nedsat af fysiske, psykiske eller sociale årsager Begrænsningen i arbejdsevnen skal være i forhold til ethvert erhverv,
• Du skal have afprøvet eller udtømt muligheden for revalidering, aktivering og andre foranstaltninger, der kan fastholde dig i eller bringe dig tilbage til selvforsørgelse,
• Før du kan blive tilkendt et fleksjob, skal du i de fleste situationer have gennemgået en arbejdsprøvning, der kan påvise en nedsat arbejdsevne.

Hvilke job kan være fleksjob?
Der er ingen begrænsninger for, hvilken type job, der kan oprettes som fleksjob både på det private og offentlige arbejdsmarked. Fleksjobbene oprettes som hovedregel præcis som et job på fuld tid.

Du har desuden mulighed for at blive ansat på din hidtidige arbejdsplads, når du har været ansat på arbejdspladsen i minimum 12 måneder under overenskomstens sociale kapitel eller på særlige vilkår. Kravet om de 12 måneder kan kommunen dog fravige, hvis du er blevet alvorligt syg eller har været udsat for en alvorlig arbejdsskade.

Løn- og ansættelsesvilkår ved fleksjob
Når kommunen har visiteret dig til et fleksjob, så indebærer den nye fleksjobordning, at din arbejdsgiver betaler løn for det arbejde, som du udfører i dit fleksjob. Det vil sige, at du får løn for den arbejdsindsats, som du reelt yder i henhold.  Derudover får du et tilskud til din løn fra kommunen på op til 17.550 kr. Størrelsen af dit tilskud vil afhænge af din løn.

Vi anbefaler, at du bevarer medlemskabet af din faglige organisation, da dine ansættelsesvilkår ved dit fleksjob vil være de samme som ved en almindelig ansættelse.

A-kasse og efterløn
Når du bliver godkendt til fleksjob af kommunen, har du ikke længere mulighed for at modtage ydelser fra A-kassen. Det gælder både dagpenge og efterløn. I stedet har du som arbejdsløs fleksjobber krav på ledighedsydelse fra kommunen. Ledighedsydelsen afhænger af de betingelser, du opfylder. Den højeste sats for ledighedsydelse, som du kan modtage, svarer til 89 procent af højeste dagpengesats. Den sats modtager du, hvis du inden visitationen til et fleksjob modtog sygedagpenge, barselsdagspenge, har været under revalidering efter en jobplan eller modtager ledighedsydelse efter en ansættelse i ustøttet beskæftigelse. Du bliver tillige berettiget til den højeste ydelse, når du har været ansat i fleksjob i ni måneder inden for de seneste 18 måneder.

I stedet for efterløn kan du overgå til fleksydelse, som er en efterlønslignende tilbagetrækningsydelse. Der er betingelser, du skal opfylde, før du kan modtage fleksydelse.

• Du skal være visiteret til fleksjob,
• Du skal betale fleksydelsesbidrag (svarende til efterlønsbidrag),
• Du skal opfylde krav om anciennitet,
• Du skal have indberettet værdien af din pensionsformue.

Vi anbefaler, at du ved modtagelsen af bevillingsskrivelsen til fleksjob melder dig ud af A-kasse.

En førtidspension kan tilkendes personer, der er fyldt 18 år. Din arbejdsevne skal være helt åbenlyst varigt nedsat, og arbejdsevnen skal svare til det ubetydelige. Det skal tillige være åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle din arbejdsevne. Dermed skal nedsættelsen være af en sådan karakter, at du uanset mulighederne for støtte, for eksempel ved beskæftigelse i et fleksjob, efter den sociale lovgivning eller anden lovgivning ikke er i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Du kan læse mere om førtidspension på Borger.dk.

Som udgangspunkt er førtidspension målrettet borgere over 40 år. Hvis du er under 40 år, skal du i stedet have en helhedsorienteret og tværfaglig indsats i et eller flere ressourceforløb. Målet er at udvikle din arbejdsevne igennem en kordineret indsats iværksat af rehabiliteringsteamet i din bopælskommune.

Førtidspension – nye regler på Borger.dk
Førtidspension – gamle regler på Borger.dk

Sådan gør du
Du kan anmode din kommune og bede dem om at tage stilling til, om du er berettiget til en førtidspension. Din sagsbehandler i kommunen skal i så fald indhente dokumentation for at belyse dine forhold såsom arbejdsmarkedserfaring, uddannelse og din helbredsmæssige situation. Sagen vil herefter overgå til kommunens rehabiliteringsteam.                                          

Du kan også anmode om, at kommunen alene tager stilling til spørgsmålet om en førtidspension. Så skal du være klar over, at det vil være på baggrund af den foreliggende dokumentation, at sagen overgår til behandling. Sagsbehandleren må altså ikke efterfølgende indhente yderligere dokumentation i sagen. Sagen vil herefter overgå til kommunens rehabiliteringsteam.

Behandling og afgørelse
Når det på baggrund af skriftlige redegørelser og faglige forklaringer – svarende til en samlet faglig vurdering – anses for veldokumenteret, at du ikke længere kan blive selvforsørgende, træffer kommunen afgørelse om en tilkendelse af førtidspension. Du skal som udgangspunkt have deltaget i et ressourceforløb sådan, at kommunen kan træffe afgørelse om tilkendelse af en førtidspension

Du skal dog være opmærksom på, at kommunen kan beslutte, at en førtidspensionssag skal genoptages til vurdering på et senere fastsat tidspunkt.