Personalegoder, som du modtager eller får stillet til rådighed i forbindelse med dit arbejde, skal som udgangspunkt beskattes.
Beskatningen sker som hovedregel ved, at godet værdiansættes til markedsværdien. Det vil sige det beløb, det vil koste dig at erhverve godet i almindelig fri handel. Hvis du selv har betalt et beløb til din arbejdsgiver for at have personalegodet til rådighed, trækkes beløbet fra i værdien af godet (egenbetaling).
Goder til familien
Goder, der ydes til din familie, skal beskattes, når godet er ydet som følge af din arbejdsaftale. Godet skal i dette tilfælde beskattes hos dig, på samme måde som hvis godet var ydet direkte til dig.
Goder der ikke skal betales skat af
Skattelovgivningen opererer med en såkaldt bagatelgrænse for arbejdsrelaterede goder, som medfører, at hvis disse arbejdsrelaterede goders samlede værdi ikke overstiger 6.200 kr. (2019), bliver goderne ikke beskattet. Til gengæld skal du være opmærksom på, at hvis grænsen på de 6.200 kr. overskrides, skal du betale skat af hele beløbet og ikke kun af det overskydende beløb.
Visse personalegoder skal du dog altid betale skat af - uanset deres værdi. Eksempler på personalegoder som disse er blandt andet fri bil (firmabil), fri telefon, fri bolig, fri kost- og logi, fri tv- og radiolicens, personalelån samt personalegoder, som udelukkende eller overvejende opfylder private formål.
Der kan herudover være andre personalegoder, som under visse betingelser er helt undtaget fra beskatning. Det er derfor vigtigt at være meget opmærksom på de forskellige regler på dette område.
Læs mere om personalegoder og skat på SKAT.dk