Coronavirus: Spørgsmål og svar

Hvis du ikke kan blive vaccineret, f.eks. fordi du ikke kan tåle vaccinen, vil du fortsat skulle varetage dit arbejde, forudsat at det er sikkert sundhedsmæssigt. Hvis du ikke kan varetage dit arbejde f.eks. fordi du ikke kan tage på forretningsrejser, når du ikke er vaccineret, er det Ledernes anbefaling, at du indgår i en dialog med din arbejdsgiver, så I kan finde arbejdsopgaver, som du kan løse på arbejdspladsen eller hjemmefra.

Arbejdsgivere er forpligtet til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø og dermed også sikre medarbejderne mod smitte med COVID-19. Derudover er det rent økonomisk i arbejdsgiveres interesse at undgå smitte på arbejdspladsen. Et tilbud om vaccine på arbejdspladsen vil normalt være et personalegode, som medarbejderne kan vælge at tage i mod eller ej. Der er ikke på nuværende tidspunkt lovgivning, der giver arbejdsgivere ret til at kræve, at medarbejdere vaccineres mod COVID-19 (eller andre sygdomme).

Et krav om vaccine vil efter Ledernes vurdering ikke være proportionalt i forhold til arbejdsgiveres forpligtelser til at sikre arbejdsmiljøet, eller undgå de økonomiske konsekvenser smitte på arbejdspladsen kan have. Det vil derfor ikke være sagligt, hvis en arbejdsgiver kræver, at medarbejdere vaccineres (vurderingen kan være en anden for medarbejdere ansat i sundhedssektoren). Du kan altså ikke pålægges at blive vaccineret, hvis du ikke ønsker det.

Din arbejdsgiver har ikke krav på at få oplyst, om du er vaccineret mod COVID-19 eller ej. Det vil være i strid med lov om helbredsoplysninger og databeskyttelsesreglerne, hvis din arbejdsgiver kræver oplysninger om dette.

Det må forventes, at der bliver stillet krav om vaccine før indrejse i flere lande, og du kan derfor være forhindret i at opfylde dine forpligtelser over for din arbejdsgiver, hvis du ikke kan dokumentere, at du er vaccineret. 

Der er ikke lovgivning, der giver arbejdsgivere ret til at kræve vaccination af deres medarbejdere, men hvis du nægter at blive vaccineret, er der er en risiko for, at du kan anses for selvforskyldt fraværende, når du ikke kan rejse for din arbejdsgiver. Det kan indebære ansættelsesmæssige konsekvenser for dig, hvilket i sidste ende kan medføre en saglig opsigelse. Hvis du nægter at blive vaccineret, bør du drøfte med din arbejdsgiver, om du kan varetage andre opgaver, der ikke forudsætter vaccination.

Tjenesterejser anses for at være nødvendige rejser og de kan derfor gennemføres til lande og regioner, hvor Udenrigsministeriet ellers fraråder alle ikke-nødvendige rejser (orange områder). Din arbejdsgiver kan godt kræve, at du tager på tjenesterejse til de områder, der ikke er på Udenrigsministeriets liste over særlige risikoområder og der gælder særlige regler om isolation efter hjemkomst efter en tjenesterejse. Udenrigsministeriet opdaterer løbende risikoområderne på deres hjemmeside.

Regeringen og arbejdsmarkedets parters aftale, der giver forældre ret til barselsdagpenge, hvis de – ulønnet - må blive hjemme og passe børn som følge af corona, er nu vedtaget ved lov. Loven træder i kraft den 16. december 2021 og giver mulighed for, at barselsdagpenge udbetales i perioden fra og med 23. november 2021 til og med 28. februar 2022. Krav og betingelser for at få barselsdagpenge er:

Loven gælder for forældre til børn, der sendes hjem fra skole eller institution efter anbefaling fra sundhedsmyndighederne, også selvom børnene ikke har symptomer. Derudover gælder den for forældre til børn, der er konstateret smittet med corona. En forælder skal være i ansættelse eller være selvstændig for at kunne gøre brug af ordningen.

Loven gælder for forældre til børn i alderen til og med 13 år.

Der kan tildeles i alt 10 arbejdsdages barselsdagpenge pr. barn. Der gives kun støtte til én forælder pr. hjemsendelsesdag. Det vil sige, at et forælderpar, der deler pasningen af et barn, tilsammen kan søge om 10 dages barselsdagpenge.

Har forældre f.eks. to børn, der er smittede/hjemsendte, vil begge forældre på den enkelte dag kunne have ret til dagpenge til hvert af børnene. Forældrene kan også vælge at holde 10 enkelte dage for de to børn med en forælder pr. dag.

Det er ikke et krav, at der er tale om 10 sammenhængende dage.

De 10 dage skal ligge på arbejdsdage, hvor forælderen sædvanligvis ville have været på arbejde.

Hvis forældrene bor sammen, er det en betingelse, at ingen af dem har mulighed for at få løn under pasningen, dvs. at ingen af dem har mulighed for hjemmearbejde med løn eller ret til afspadsering, som kan bruges til at passe barnet. Det er en betingelse, at der ikke holdes betalt ferie under pasningen.

Det bemærkes, at det ikke vil være et betingelse for at få dagpenge, at forældrene har brugt tilgodehavende omsorgsdage eller barns 1. og 2. sygedage til pasning af barnet.

Forældrene skal kunne dokumentere, at barnet er sendt hjem fra skole eller institution på grund af et konkret smittetilfælde. Datoen for hjemsendelsen skal fremgå. Hvis der er tale om, at barnet er smittet med corona, skal der fremlægges dokumentation for en positiv coronatest. Endelig skal forældrene på tro og lov erklære, at de ikke modtager løn for de dage, de søger om barselsdagpenge for.

Hvis forældrene er samlevende, skal der fremlægges en erklæring fra begge forældres arbejdsgivere om, at forældrene ikke har mulighed for hjemmearbejde, at de ikke har afspadsering, samt at der ikke betales løn eller andre ydelser til den forælder, der bliver hjemme for de dage, der søges om barselsdagpenge for.

Deler forældrene ikke bopæl, skal der kun fremlægges erklæring for den forælder, der søger om barselsdagpenge.

Barselsdagpenge udbetales direkte til den forælder, der søger.

Loven træder i kraft den 16. december 2021.

Det er ikke en arbejdsgivers ansvar, at ansatte kan få passet deres børn, så du skal finde alternativ pasning, hvis din arbejdsgiver beder dig møde på arbejdet. Du kan selvfølgelig prøve at aftale fortsat hjemmearbejde eller finde en alternativ løsning med din arbejdsgiver, men du kan ikke nægte at møde på grund af børnene. Se dog afsnittet om Ret til barselsdagpenge, hvis dit barn er hjemsendt fra skole eller institution ovenfor.

Du kan ikke nægte at møde på arbejde på grund af din bekymring, medmindre du kan dokumentere at fremmøde udgør en fare for dit liv og helbred. Smitte med Corona vil som udgangspunkt ikke være tilstrækkeligt til at nægte fremmøde, medmindre du er særligt udsat, f.eks. fordi du har helbredsproblemer i forvejen. Du bør ikke nægte at møde på arbejde uden forudgående rådgivning fra vores ansættelsesretlige afdeling.

Din arbejdsgiver er forpligtet til at sørge for, at du har et fysisk sikkert arbejdsmiljø at arbejde i. Det kan f.eks. sikres ved at sørge for øget rengøring, afspritning og afstand mellem medarbejdere. Hvis I sidder for tæt, kan du tage kontakt til jeres arbejdsmiljørepræsentant og bede vedkommende bringe det op i arbejdsmiljøudvalget. Det kan være, at I kan spredes ud på flere kontorer, arbejde i skiftehold, skiftevist arbejde hjemmefra eller finde andre løsninger, der kan fungere på din arbejdsplads.

 

Hjemsendelse med lønkompensation er en mulighed for tvangslukkede virksomheder og følgeerhverv og virksomheder, der er hårdt ramt henover jul og nytår, der ellers ville være nødt til at fyre medarbejdere på grund af corona og restriktioner, til at sende deres medarbejdere hjem med fuld løn.

Tvangslukkede virksomheder, som f.eks. natklubber og spillesteder kan søge om lønkompensation fra staten. Lønkompensationsordningen vil være gældende for tvangslukkede virksomheder, så længe de har forbud mod at holde åbent.

Virksomheder, der som følge af restriktionerne sender over 30% af deres ansatte hjem, kan få lønkompensation for de hjemsendte medarbejdere for perioden 10. december 2021 til 15. januar 2022.

Medarbejdere, der hjemsendes med lønkompensation, skal have deres sædvanlige løn fra arbejdsgiveren, selvom de ikke må arbejde, mens de er sendt hjem.

Arbejdsgiverne har mulighed for at få kompenseret lønudgiften med 75% af medarbejdernes løn, dog højst 30.000 kr. For timelønnende kan arbejdsgiverne få kompensation for 90% af lønnen, dog højst 30.000 kr.

Lønnen udover kompensationen skal arbejdsgiverne selv betale.

Da lønkompensationsordningerne løber henover jul og nytår vil virksomhederne ikke kunne modtage kompensation for 3 dage i perioden. Dette skyldes, at det forventes, at mange lønmodtagere har planlagt ferie i juledagene. Planlagt ferie skal holdes som aftalt, men der er ikke krav om, at lønmodtagere holder et antal feriedage i perioden, hvis dette ikke er aftalt forinden.

Det er stadig din arbejdsgiver, der betaler din løn, da kompensationen betales fra staten til de enkelte virksomheder.

Det følger af aftalen, at staten kompenserer løn med op 75% af månedslønnen, dog højst 30.000 kr. pr. måned.

For timelønnede kompenseres der med op til 90%, dog højst 30.000 kr. pr. måned.

Du vil stadig få din fulde løn, idet virksomhederne skal dække den del af lønnen, der ikke kompenseres af staten.

Du må ikke arbejde for din virksomhed, hvis du er omfattet af aftalen om lønkompensation. Hvis du bliver sendt hjem og skal arbejde hjemmefra, skal din arbejdsgiver betale din almindelige løn uden at få lønkompensation.

Din virksomhed kan godt genindkalde dig på arbejde (i hele dage), men virksomheden kan ikke kræve kompensation for de dage, hvor du møder på arbejde.

Med trepartsaftalen af 10. december 2021 er det aftalt, at der ikke gøres brug af ferielovens mulighed for at varsle ferie med ned til 1 dags varsel.

Arbejdsgivere vil ikke modtage lønkompensation for 3 dage i løbet af perioden, men der er ikke et krav om, at du holder tre dages ferie/ fri, hvis du ikke allerede havde aftalt dette inden ordningen trådte i kraft.

Hvis du er opsagt før den 9. december 2021, vil du ikke kunne blive omfattet. Aftalen om lønkompensation gælder for lønmodtagere, der ikke bliver opsagt, men i stedet sendt hjem.

Virksomhederne kan kun benytte sig af aftalen, hvis de ikke opsiger medarbejdere på grund af økonomiske forhold, da aftalen skal begrænse fyringer.

Lønkompensationsordningen gælder i øvrigt for ansatte, der er ansat før 8. december 2021.

De normale varsler, der følger af overenskomst, lovgivning eller aftale mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren kan fraviges, så hjemsendelse kan ske med dags varsel.

En arbejdsgiver kan som udgangspunkt ikke blande sig i, hvad medarbejderne laver i deres fritid. Da mulige restriktionerne, herunder krav om isolation efter hjemkomst fra udlandet, afhænger af, hvilket land man rejser til og fra bør du sikre sig kendskab til de konkrete krav og betingelser på coronasmitte.dk Hvis du pålægges isolation efter hjemkomst kan det indebære, at du ikke kan møde på arbejde efter din ferie er slut, hvis isolationsperioden løber længere end din ferie varer. Din arbejdsgiver har krav på, at du møder på arbejde efter din ferie er slut, så I vil skulle drøfte hvad I gør, hvis du ikke kan møde efter ferien. Vores anbefaling er, at man afklarer dette allerede nu, så alle ved, hvordan de skal forholde sig efter ferien.

Som nævnt ovenfor kan en arbejdsgiver som udgangspunkt ikke blande sig i, hvad du laver i din fritid. Det betyder imidlertid ikke, at du ikke ad egen drift kan være forpligtet til at oplyse det, hvis du rejser til et af de lande, hvor unødige rejser frarådes. Hvis du ikke oplyser det, vil din arbejdsgiver ikke kunne indrette arbejdspladsen efter det, hvilket kan betyde, at din arbejdsgiver ikke kan opfylde sin forpligtelse efter arbejdsmiljølovgivningen til at stille et sikkert arbejdsmiljø til rådighed for sine medarbejdere. Det er vores vurdering, at du er forpligtet til at oplyse om en sådan rejse, da du risikerer at tilsidesætte din loyalitetspligt over for din arbejdsgiver, hvis du undlader det.

Du skal sikre dig, at du ved om du pålægges isolation efter hjemkomst. Vi opfordrer til, at du inden du rejser, får talt med din arbejdsgiver om, hvordan du skal afholde isolationen, hvis den indebærer, at du ikke kan møde på arbejde efter endt ferie. Hvis I kan aftale, at du arbejder hjemmefra, vil du har krav på almindelig løn under isolationen. Hvis det ikke er en mulighed, kan du holde ferie, afspadsering eller anden betalt frihed. Har du heller ikke den mulighed, vil din arbejdsgiver kunne trække dig i løn for isolationsperioden.

Hvis du ikke oplyser, at du har været afsted og heller ikke har været i isolation, vil din arbejdsgiver kunne sende dig hjem og du risikerer at blive opsagt eller i værste fald bortvist. Dette kan ske, fordi du med din adfærd potentielt udsætter kollegaer for smitte og forhindrer din arbejdsgiver i at sørge for, at arbejdsmiljøet er sikkert. Bliver du opsagt eller bortvist, bør du altid kontakte os straks, så vi kan bistå dig. Du kan derudover blive pålagt en bøde, hvis du overtræder krav om isolation.

Hvis du bliver syg, skal du orientere din arbejdsgiver. Hvis du er syg med Corona, vil du skulle overholde myndighedernes anvisninger om karantæne og raskmelding. Du skal være opmærksom på, at der er en risiko for, at din arbejdsgiver kan anse dig for selvforskyldt syg, hvis du har fået Corona i forbindelse med en rejse til et land, hvor unødige rejser frarådes. Det skyldes, at du kan anses for velvidende at have bragt dig selv i risiko for sygdom. Hvis du kan anses for selvforskyldt syg, vil du ikke have krav på løn under sygdommen.

Den 10 december 2021 blev regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om, at ordningen med midlertidig arbejdsfordeling skal forlænges med 3 måneder til udgangen af marts 2022. Derfor stiller regeringen nu et lovforslag i Folketinget som forventes behandlet inden årsskiftet.

I september 2020 trådte ordningen om midlertidig arbejdsfordeling i kraft, og den løber frem til udgangen af 2021. Ordningen er et midlertidigt supplement til den almindelige overenskomstbaserede adgang til arbejdsfordeling. 

Den midlertidige arbejdsfordeling giver arbejdsgiverne mulighed for at lade deres ansatte dele arbejdet mellem sig, når der i en periode er mindre arbejde. 

Når du som ansat ikke er på arbejde, kan din a-kasse udbetale supplerende dagpenge. 

Den midlertidige arbejdsfordeling gør det således muligt at nedsætte arbejdstiden uden at skulle afskedige medarbejdere.

Få information om den "almindelige" arbejdsfordelingsordning, der er overenskomstbaseret

Du vil have 24 timer på en hverdag til at beslutte, om du vil indgå i en arbejdsfordeling efter den nye ordning. Hvis du har accepteret at indgå i arbejdsfordeling og din arbejdsgiver senere ændrer på din arbejdsfordeling, så du skal have færre dage på arbejde og flere dage på dagpenge, vil du også have 24 timer på en hverdag til at overveje om du vil acceptere det. Hvis du afslår at indgå i ordningen, vil din arbejdsgiver beslutte, om du afskediges på den baggrund.

Nej, du optjener anciennitet på sædvanlig vis i en periode med arbejdsfordeling.

Den midlertidige arbejdsfordeling gælder alle medarbejdere på hele det private arbejdsmarked, herunder overenskomstdækkede og ikke-overenskomstdækkede områder. Ejere og administrerende direktører er arbejdsgivere, og er derfor ikke omfattet af ordningen.

Din arbejdsgiver kan vælge at følge den nuværende arbejdsfordeling eller konvertere arbejdsfordelingen til den nye midlertidige ordning.

Det vil kun være muligt at være omfattet af én af ordningerne om arbejdsfordeling ad gangen.

Arbejdsfordelingen skal omfatte enten en virksomhed som helhed, en virksomhedsafdeling eller en bestemt produktionsenhed i virksomheden. Det gælder både fuldtidsansatte og deltidsansatte.

Arbejdsfordelingen skal indeholde en frigørelsesmulighed for de medlemmer, der er omfattet af ordningen, så det enkelte medlem uden varsel kan sige op for at overtage andet arbejde med en længere arbejdstid.

Du forbruger ikke af din ret til dagpenge under midlertidig arbejdsfordeling.

Dagpenge under den midlertidige arbejdsfordeling udbetales med en særlig sats, som kan være op til 23.289 kroner per måned, det vil sige 145,46 kroner per ledige time. Dette skal sammenholdes med den normale maksimale sats med dagpenge, som udgør 19.322 kroner per måned.

Dagpengesatsen fastsættes på baggrund af de almindelige betingelser for satsberegning.

Foreligger der ikke indtægt til beregning af dagpengesatsen, modtages en dagpengesats svarende til dimittendsatsen for ikke-forsørgere (13.815 kr. i 2021)

Du vil blive fradraget for dine arbejdstimer, ferie og andre begrænsninger i dagpengeretten.

Tiden med ledighed skal udgøre mindst 20 % og maksimalt 50 % i gennemsnit målt over fire uger i forhold til den aftalte arbejdstid. Arbejder du på et område, hvor der er indgået aftale om nedsættelse af arbejdstiden mellem en landsdækkende arbejdsgiverorganisation og en landsdækkende lønmodtagerorganisation, kan arbejdstiden nedsættes med op til 80 %.

Det er muligt at udbetale dagpenge under arbejdsfordelingen, selv om der arbejdes mere end forudsat i den anmeldte arbejdsfordeling, hvis det skyldes et uforudset og kortvarigt behov for mere arbejdskraft.

Nej, det er ikke muligt at få udbetalinger fra tillægsforsikringen under arbejdsfordeling, da du ikke anses for ufrivilligt ledig efter opsigelse og ikke står til rådighed for arbejdsmarked.

Når du er på midlertidig arbejdsfordeling og er medlem af en a-kasse, skal din arbejdsgiver skal betale G-dage, men ikke efter de almindelige regler herom. 

Der skal normalt betales dagpengegodtgørelse for 3 dage per hele kalendermåned med midlertidig arbejdsfordeling. Vi skal modregne det krone for krone i dine dagpenge. Du har ret til 881 kr. for en hel G-dag. 

Betalingen af G-dage er som udgangspunkt et mellemværende mellem dig og din arbejdsgiver. Men vi kan hjælpe med at inddrive pengene, hvis det bliver nødvendigt. Din arbejdsgiver skal betale g-dagene sammen med lønnen for den enkelte måned.

Din arbejdsgiver kan ikke afskedige på baggrund af de samme årsager, som er angivet som begrundelse for arbejdsfordelingen, f.eks. ordremangel eller lignende.

Nej. Når du er på midlertidig arbejdsfordeling, skal du hverken søge jobs eller komme til møder i a-kassen eller jobcenteret. Du skal heller ikke oprette CV på jobnet. 

Du skal dog stå tilmeldt som ledig i jobcenteret i hele perioden. 

Der er med aftalen om den midlertidige arbejdsfordeling mulighed for uddannelse og opkvalificering. Virksomheden kan iværksætte og gennemføre opkvalificeringsforløb, der helt eller delvist ligger i perioder, hvor du er ledig og modtager supplerende dagpenge.

Du kan få adgang til supplerende dagpenge under den nye midlertidige ordning, også selvom du ikke er medlem af en a-kasse. Hvis du ikke er medlem af en a-kasse kan du ekstraordinært melde dig ind. Du skal indbetale 3 måneders medlemskab per måned, hvor der ønskes ret til supplerende dagpenge

.Det dækker 2 måneders bagudrettet medlemskab per måned samt almindeligt kontingent i perioden med supplerende dagpenge under arbejdsfordeling.

Efter udløb af den midlertidige ordning vil du ikke have ret til dagpenge.

Mange kan arbejde hjemmefra, og i den situation har du ret til løn under fraværet. Hvis du ikke kan arbejde hjemmefra, vil du som udgangspunkt have krav på løn, hvis du bliver sendt hjem alligevel. Du kan blive bedt om at udføre nogle arbejdsopgaver, som du ikke normalt har, hvis du arbejder hjemmefra. 

Sundhedsstyrelsen har ændret retningslinjerne for nærkontakter, så du skal ikke selvisolere dig, selvom du er nærkontakt til en smittet, f.eks. en i din hustand. Hvis din arbejdsgiver beder dig blive hjemme på trods af de nye retningslinjer, vil du være berettiget til fuld løn under fraværet – og du skal arbejde hjemmefra, hvis det er en mulighed for dig.

Så længe du ikke er syg under isolationen, skal du arbejde hjemmefra, hvis det er en mulighed. Hvis det ikke kan lade sig gøre at arbejde hjemmefra, vil du efter Ledernes opfattelse være berettiget til løn under fraværet, se svar ovenfor.

Hvis dit barn er sygt, har du ret til fravær med løn i det omfang, som du i øvrigt har ret til under barns sygdom. Hvis barnet ikke er sygt, må du sørge for pasning. Kan du ikke få barnet passet af andre, kan du eventuelt aftale, at du arbejder hjemme eller afvikler frihed, som f.eks. ferie, omsorgsdage eller andet, så du kan passe dit barn. 

Du har samme ret til løn, som hvis du er syg med en hvilken som helst anden sygdom. Om du har ret til fuld løn under sygdom, sygeløn eller sygedagpenge afhænger af dit ansættelsesforhold.

Når dit opsigelsesvarsel ikke overstiger tre måneder og tre uger, kan din arbejdsgiver ikke varsle hovedferie til afholdelse. Din arbejdsgiver kan dog godt varsle øvrig ferie til afholdelse.

Nej, din fritstillingsperiode (3 måneder) udgør det man kalder en ”minimalerstatningsperiode” – derfor kan din arbejdsgiver ikke trække dig i løn i perioden.

Din arbejdsgiver kan godt disponere over den ferie du har optjent i et tidligere ansættelsesforhold, og som du ikke har afholdt endnu.

Din arbejdsgiver kan som udgangspunkt ikke forlange, at du skal afholde ferie som du ikke har optjent efter ferieloven. Der kan dog gælde andre regler, hvis din arbejdsgiver holder kollektiv ferielukket. I så fald skal du kontakte os. Du kan dog ikke tvinges til at holde ferie med feriedagpenge.

Din arbejdsgiver kan godt fastholde den aftalte ferie, som du så må holde herhjemme i stedet. Du får løn mens du holder ferien.

Hvis du er begyndt på ferien, kan den ikke inddrages. Hvis du ikke er begyndt på ferien endnu kan den inddrages, hvis der er såkaldt ”væsentlige, upåregnelige driftshensyn” der gør det påkrævet. Der skal meget til for at betingelser er opfyldt, og Coronasituationen vil formentlig ikke længere kunne være "upåregneligt". Det skal dog vurderes konkret for den enkelte virksomhed om betingelserne er opfyldt i den enkelte situation.

Nej, din arbejdsgiver kan ikke bestemme, hvor du holder din ferie, men din arbejdsgiver kan godt fraråde dig at rejse til områder, som Udenrigsministeriet fraråder rejse til.

Din arbejdsgiver kan i den forbindelse indskærpe, at det kan anses for selvforskyldt sygdom, hvis du bliver smittet med coronavirus under ophold i et særligt risikoområde. I den situation vil du ikke have ret til løn under sygdom. Det kan ikke afvises, at også fraværet under sygdom kan anses for ulovligt fravær i en situation, som denne. I dette tilfælde risikerer du at blive opsagt eller i værste fald bortvist.

Bliver du ikke syg, men pålagt isolation efter en rejse til et særligt risikoområde, vil dit fravær kunne anses for selvforskyldt og dermed ikke berettige til løn. På samme måde, som hvis du bliver syg, jfr. ovenfor, kan dit fravær efter omstændighederne anses for ulovligt, og dermed risikerer du opsigelse eller i værste fald bortvisning.

Som i alle tilfælde, hvor virksomheder taber omsætning på grund af arbejdsmangel, vil der kunne gennemføres opsigelser. Opsigelser skal i givet fald gennemføres på sædvanlig vis i de pågældende brancher. Bliver du opsagt på grund af coronavirus, kan du sende opsigelsen til gennemgang via Mit PRO.

Reglerne om opsigelse gælder stadigvæk og arbejdsmangel vil kunne begrunde opsigelser på virksomheder, der f.eks. har mistet ordrer, kunder og lignende. Som udgangspunkt vil en opsigelse begrundet i arbejdsmangel være saglig, men det skal naturligvis vurderes konkret for den enkelte virksomhed.

Erhvervsstyrelsen har oprettet et whistleblowerordning, så enhver kan anmelde overtrædelser, herunder også potentielle overtrædelser, af Corona-hjælpepakkerne. Anmeldelse kan ske via Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Erhvervsstyrelsen: Anmeld svindel med kompensation

Hvis du indberetter din arbejdsgiver til Erhvervsstyrelsen, er de forpligtet til ikke at videregive oplysning om din identitet eller oplysninger, som kan bruges til at udlede, at du har whistleblowet. Dermed sikres din anonymitet.

Din arbejdsgiver må ikke udsætte dig for repressalier, f.eks. i form af opsigelse, manglende lønregulering, mindre bonus eller andet, fordi du whistleblower. Hvis du mener, at du er blevet udsat for repressalier, skal du kunne bevise, at det er tilfældet og at det er en følge af din whistleblowing. Hvis det kan bevises, vil du have krav på en godtgørelse, som fastsættes efter principperne i ligebehandlingsloven. Godtgørelsens størrelse fastsættes ud fra din anciennitet og de konkrete omstændigheder i din situation og den vil typisk være på mellem 6 og 12 måneders løn.

Udbetalingsperioden for tillægsforsikringen/lønsikringen forlænges ikke under nedlukningen som følge af coronavirussen. Tillægsforsikringen/Lønsikringen er en privat forsikring som regeringen ikke yder støtte til via hjælpepakker, som det er tilfældet med dagpengene.

Nej, tillægsforsikringen/lønsikringen dækker ikke ved hjemsendelse, idet man skal være frigjort fra arbejdsgiver og være ledig i mere end 30 dage for at få udbetaling.

Du skal fortsat være tilmeldt Jobcenteret som arbejdsledig. Tillægsforsikringen/Lønsikringen vil blive udbetalt som hidtil.

Du skal senest anmelde din ledighed til Tillægsforsikringen/Lønsikringen, når du melder dig ledig på Jobcentret og i A-kassen LH. På Mit PRO under "Ledig"-fanen, kan du læse nærmere om, hvordan du melder dig ledig i Jobcentret, PROs A-kasse, A-kassen LH og hos Tillægsforsikringen/Lønsikringen.  

Nej, du kan ikke få udbetalinger fra tillægsforsikringen/lønsikringen under en fordelingsperiode. Du anses ikke for at være endeligt ophørt under en arbejdsfordeling.

Nej, du kan ikke få udbetalinger fra tillægsforsikringen/lønsikringen, da du er sygemeldt og skal have udbetalt sygedagpenge. Udbetalingen kan fortsætte, når du er raskmeldt og er tilmeldt Jobcenteret som ledig.

Nej, der kan ikke udbetales ydelser fra tillægsforsikringen/lønsikringen i en karantæneperiode på grund af coronavirus. Forsikringen dækker ikke ved epidemier, der er taget under offentlig behandling.

Hvis du har været ude og rejse, og du bliver anbefalet, at du bliver hjemme i 2 uger efter du har forladt området, så vil du kunne få udbetalinger fra tillægsforsikringen/lønforsikringen så længe du fortsat opfylder betingelserne for udbetaling af dagpenge.

Ja, du vil fortsat få udbetaling, så længe beskæftigelsesindsatsen er suspenderet.