Loyalitet og tavshedspligt
Du har pligt til at være loyal over for din arbejdsgiver. Din loyalitetspligt gælder også, hvis du bliver fritstillet eller suspenderet i forbindelse med en opsigelse.
Du har pligt til at være loyal over for din arbejdsgiver. Din loyalitetspligt gælder også, hvis du bliver fritstillet eller suspenderet i forbindelse med en opsigelse.
Vores juridiske konsulenter sidder klar til at hjælpe dig. Ring på 3283 0129 eller skriv til os.
Loyalitetspligten er ikke lovreguleret. Pligten til at være loyal over for sin arbejdsgiver følger retspraksis og er det man kalder en arbejdsretlig grundsætning. Som navnet antyder, har du pligt til at være loyal over for din arbejdsgiver. Ifølge vores erfaring kan typiske eksempler på overtrædelse af loyalitetspligten være:
Ifølge lov om forretningshemmeligheder har du tavshedspligt over for din arbejdsgiver. Det betyder, at du ikke må viderebringe eller udnytte forretningshemmeligheder om virksomheden. Det gælder både under ansættelsen, og efter du er fratrådt.
Forretningshemmeligheder er viden om din arbejdsgiver, som ikke er alment tilgængelig. Specielt betragtes viden om følgende som forretningshemmeligheder:
Du skal være opmærksom på, at loyalitetspligten også gælder, hvis du bliver fritstillet eller suspenderet i forbindelse med en opsigelse. Årsagen hertil er, at du ikke betragtes som fratrådt og derfor stadigvæk er omfattet af loyalitetspligten over for din arbejdsgiver.
Hvad betyder det for dig, som er fritstillet eller suspenderet?
Helt konkret betyder loyalitetsforpligtelsen, at du ikke må starte i nyt job hos en konkurrerende virksomhed eller starte en konkurrerende virksomhed op, når du er fritstillet eller suspenderet. Det gælder også, selvom du ikke er omfattet af en konkurrence- eller kundeklausul i din kontrakt.
Du må gerne gå til jobsamtale og underskrive en ansættelseskontrakt med en konkurrent, hvis du ikke har en klausul, der hindrer dette – men så heller ikke mere. Det er altid en god idé at holde lav profil, når du er fritstillet eller suspenderet.
Det betyder også, at du bør vente med at opdatere din profil på sociale medier omkring din nye arbejdsgiver, indtil din opsigelsesperiode er udløbet. En sådan opdatering kan nemlig anses som illoyalt over for din nuværende arbejdsgiver. Dette er særligt vigtigt, hvis du er forbundet med din tidligere arbejdsgivers kunder eller andre forretningsforbindelser.
Vi er eksperter i dine ansættelsesvilkår og står altid klar til at hjælpe dig med dine specifikke behov. Skriv til os og få svar inden for 24 timer på hverdage.
Få juridisk rådgivningOpdateret: 15.01.2024